Kost ved Parkinson
Ved Parkinson er det vigtigt at have fokus på at få de rette næringsstoffer for at kunne vedligeholde og bevare funktionsevne, muskelkræft, knoglemasse og et stærkt immunforsvar.
Ingen kost kan kurere Parkinson, men kosten har stor betydning for kroppens styrke og forsvar.
Problemstillingen med timing…
Timing af medicin og mad kan give udfordringer med at få dækket behovet for proteiner.
Den mest brugte medicin er Levodopa.
Levodopa optages over tarmvæggen og blod-hjernebarrieren.
For at sikre optimal optagelse bør Levodopa tages mindst 30 minutter før eller en time efter et måltid, hvis der er proteiner i måltidet.
I modsat fald vil madens og medicinens aminosyrer kæmpe om at blive optaget i kroppen og medicin får derved ikke den optimale virkning.
Det kan være en rigtig god ide, at lave et skema over medicinindtaget og planlægge sine måltider derefter
I de sene stadier af sygdommen kan det være gavnligt med en proteinrestriktiv kost, men i de tidligere stadier er det vigtigt, at få proteiner til bevarelse af muskel- og knoglemasse.
Kosten skal tilpasses appetit, funktionsevne, medicinskema og individuelle behov og problemstillinger.
Det har været super godt for mig at få nogen redskaber at arbejde med og vil helt sikkert anbefale det videre. Stor ros og tak til dig.
Din meget pædagogiske og faglige tilgang til Camilla, har virkelig skabt forandring, og hun har tillid til alt, hvad du siger.
Middelhavskost anbefales som fundament for at sikre, at alle kroppens behov for næringsstoffer er dækket
– fokus på umættede fedtsyrer dvs. primært fedt fra planteriget og fisk
– masser af grønt og frugt
– fokus på fibre fra grønt og fuldkorn for at undgå forstoppelse (sammen med vand)
– proteiner fra fisk, magre mælkeprodukter og ost, lyst kød og bælgfrugter