Hvad betyder FODMAP?
- F står for Fermenterbare, som betyder, at kulhydrater nedbrydes i tarmen.
- O står for Oligosakkarider, som er en gruppe af kulhydrater med op til ti molekyler.
- D står for Disakkarider, som er en gruppe kulhydrater med to molekyler.
- M står for Monosakkarider, som er kulhydrater med et molekyle.
- A står for And (og), så på dansk skulle diæten hedde FODMOP.
- P står for Polyoler, der er sukkeralkoholer, hvis navne tit ender på – ol.
Glutenfrit brød – Rugbrødserstatning (2 brød)
2 dl naturris (150 gram) ¾ dl fiberhusk (40 gram) 2 dl hirseflager (90 gram) 2 dl boghvedeflager (90 gram) 1 dl græskarkerner (55 gram) 1 dl solsikkekerner (50 gram) ½ dl sesamfrø (30 gram) ½ dl hørfrø (30 gram) 2 tsk. sukker (10 gram) 2 tsk. salt (10 gram) kulør ¼ dl olie eller oliemargarine (25 gram) 8 dl vand (37-40 grader) 50 gram gær 2 dl laktosefri yoghurt/vand ca. 550 gram glutenfrit grov melmix. Obs tjek varedeklarationen, da indhold kan ændres.
Variation: Hirseflager/boghvedeflager kan skiftes ud med Quinoaflager /havregryn
Naturris koges som løse ris Alle de tørre ingredienser blandes sammen i en skål.
37 grader varmt vand hældes over under omrøring.
De kogte ris tilsættes sammen med kulør og olie/oliemargarine.
Blandingen skal trække i 5-10 min.
Gæren røres ud i yoghurt eller vand, og tilsættes.
Grov melmix røres i lidt af gangen.
Rør dejen godt på maskinen.
Dejen fordeles i 2 rugbrødsforme, klappes flade med våd dejskraber (der skal være 2½ cm til kanten af formen).
Prikkes med en gaffel.
Bages i 1 time ved 190-200 grader.
Nøddebrød(1 brød)
Nøddebrød minder meget om rugbrød og kan anvendes som et godt alternativ.
Ingredienser: 150g valnødder 130g sesamfrø 150g græskarkerner 1 dl rapsolie 100g solsikkekerner 5 æg 100g hørfrø 1 tsk. salt
Pisk æg og bland de øvrige ingredienser i.
Kom dejen i en brødform beklædt med bagepapir.
Bages midt i ovnen ved 160 grader i ca. 1 time. Brødet afkøles i formen.